Dette sæt handelsbetingelser er gældende for IEX services, der er leveret på version 3 af IEX platformen.
Vores handelsbetingelser er udarbejdet for at give begge parter sikkerhed og klarhed om rettighederne ved handlen med online services. Vi vil gerne tilføje, at vi altid forsøger at være fleksible og finde en god samarbejdsform med vores kunder, uden at der skal opstå tvister.
1. Firmaoplysninger
IEX ApS
CVR nr. 35527710
Herstedvang 7A, 2. th.
2620 Albertslund
Tlf: (+45) 3222 4344
Email: kontakt@iex.dk
2. Generelle betingelser
- IEX ApS leverer services til Internettet. I forbindelse med disse services har IEX såvel juridiske som almindelige etiske regler, som skal overholdes. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved anden skriftlig aftale mellem parterne. IEX er ikke bundet af de i kundens ordre eventuelt anførte købebetingelser og vilkår, medmindre de er i overensstemmelse med nærværende betingelser.
3. Bestilling og betaling
- IEX abonnement, samt opsætning, er fakturerbart efter endt bestilling.
- Abonnement betales via abonnement håndteret i Reepay.
- IEX modtager betaling med disse betalingskort: Visa/Dankort, Visa, MasterCard, Visa Electron, JCB and Maestro.
- Så længe medlemskabet eksisterer uopsagt, vil der forgå en trækning af det valgte abonnement fra det tilmeldte kort. Der betales forud. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement ved at kontakte os pr. telefon eller e-mail, dog senest 8 dage før den næste trækning.
- Efter tilmelding, og ved hver trækning, vil der blive leveret en kvittering pr. e-mail til kundens angivne email.
- Såfremt dit betalingskort udløber, vil der blive fremsendt e-mail med link til fornyelse af kortoplysninger.
- Ved tilmelding til automatisk trækning giver du tilladelse til at gemme samtlige nødvendige betalingskortsoplysninger til brug for automatisk debitering af dit betalingskort. Disse oplysninger slettes, når aftalen ophører. Alle kortoplysninger håndteres sikkert igennem Reepay, der overholder tekniske og operationelle krav fastsat af PCI Security Standards Council (PCI SSC) for at beskytte kortindehaverens data.
4. Registrering af kundedata (persondatapolitik)
- Når du indgår en aftale med IEX ApS, registrerer vi følgende oplysninger: Firmanavn, Navn, Adresse, Telefonnummer, E-mail adresse, CVR. nr.
- IEX foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere ydelsen til dig. Du har altid ret til at rette henvendelse til eller gøre indsigelse mod registreringen, jf. Persondataloven. Henvendelser i denne forbindelse rettes til: IEX ApS – billing@iex.dk
- Når der indsamles personoplysninger, sikrer IEX, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Personoplysningerne registreret hos IEX opbevares op til seks måneder efter abonnementets ophør.
- Alle IEX medarbejdere, der er agenter i IEX’s supportsystem, har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
- Oplysninger afgivet til IEX, behandles med forsigtighed, og videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand. IEX registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
- For uddybning af vores retningslinier ift. Persondata henvises til vores Databehandleraftale.
5. Leveringsformer uden bestilling af tekniker
- For flere af vores integrationer vil du få adgang til IEX servicen med det samme, og kan foretage din konfiguration jvf. guides m.m.
- Det er dit eget ansvar at varetage konfigurationen af integration. IEX kan bistå med support, hvis du støder ind i et problem. I visse tilfælde vil der være tale om en ydelse mod betaling, da konfiguration er varetaget af kunden selv og selv er ansvarlig. Dette hvis fejlen/manglen henfører til en fejl-opsætning kunden selv har lavet, eller hvis guiden ikke er fulgt ordentligt, og der derfor behøves konfiguration fra IEX supporten. Kunde vil blive gjort opmærksom på det før udførelsen, hvis der bliver tale om en betalingsydelse udover almindelig support.
6. Leveringsformer, behandlings- og leveringstid ved bestilling af tekniker
- IEX vil altid behandle ordren hurtigst muligt jf. de angivne leveringstider.
- Du vil blive kontaktet af en IEX medarbejder vedr. konfigurationen, hvor IEX kan udbede sig login informationer. Leveringstid er gældende fra det tidspunkt, IEX modtager de nødvendige oplysninger for at opsætte integration. Det er derfor vigtigt, at kunden indstiller sig på at levere login-oplysninger mv. så hurtigt som muligt for ikke at forsinke processen.
- Du kan altid rette henvendelse til IEX teknikeren for at blive oplyst om en forventet leveringsfrist. Konfiguration tilknyttes en tekniker, men det kan ikke altid forventes, at det er den pågældende tekniker, der fuldfører konfigurationen. IEX bestræber os på at lade det forblive den samme tekniker tilknyttet, men forbeholder sig retten til at tildele sagen til en anden.
- Leveringstid kan variere såfremt der er problemer med konfigurationen eller ved special konfiguration.
- Ønsker kunden ændringer i forhold til den bestilte konfiguration, kan det forårsage forsinkelse mht. levering, samt evt. yderligere omkostninger i konfigurationens pris. IEX teknikeren vil oplyse om evt. pristillæg i forb. m. mappings, hooks eller andre tilføjelser til integrationen, der er udover alm. standard. Dette oplyses inden ændringerne implementeres.
- IEX bestræber sig altid på, at orientere kunden om forsinkelser ved levering og årsag hertil.
- IEX leverer digitalt indhold som ikke er tilknyttet noget fysisk medie. IEX leverer udelukkende ydelser som udtrykkeligt er bestilt og accepteret af Kunden og derfor er der ingen fortrydelsesret, når først integrationen er klarmeldt og faktureret.
- Opsætningsprisen er gældende for de på bestillingstidspunktet angivne priser på iex.dk på den pågældende integration, eller ud fra et skriftligt tilbud modtaget fra IEX. Opsætningsprisen dækker for igangsættelse af den opgave, kunden har bestilt, samt konfiguration og test af integration.
- Ved konfiguration af integration, hvor opsætningsprisen ikke overstiger DKK 2.000, vil du blive faktureret umiddelbart efter bestilling. Ved afgivelse af bestilling er denne bindende og ikke krediteringsberettiget.
- For konfiguration af integration, hvor opsætningsprisen overstiger DKK 2.000, vil IEX typisk sende en del-faktura umiddelbart efter bestilling. Ved afgivelse af bestilling er denne bindende og ikke krediteringsberettiget. Hvis Kunde annullerer en ordre efter første del-faktura er afsendt, og der er brugt tid på administration og/eller konfiguration, forbeholder IEX sig retten til at opgøre kunden på anden del-faktura for det tidsforbrug, der er brugt i sagen.
- At leveringstid kan overholdes forudsætter, at teknikeren har adgang til de nødvendige oplysninger for at foretage konfigurationen. Se afsnit 7 for nærmere oplysning om vilkårene for konfiguration, der er varetaget af IEX.
7. Vilkår ved konfiguration varetaget af IEX
- Ved bestilling af tekniker til opsætning, er det Kundens eget ansvar at sætte sig ind i de mest generelle spørgsmål for konfigurationen og sikre sig at klarmeldingen er fyldestgørende. Det er Kundens eget ansvar at sikre sig, at den ønskede konfiguration er mulig, inden bestilling af oprettelsen. IEX support er gerne behjælpelige hermed evt. mod betaling, hvis der skal undersøges yderligere forhold.
- Det er kundens ansvar at sikre at systemerne, der integreres, er konfigureret, så det er muligt at integrere efter kundens behov. Konfigurationer, der varetages af IEX, inkluderer ikke opsætning af systemet i sig selv. Mangler der eksempelvis varenumre i webshoppen, er det ikke IEX’ opgave at opsætte disse. Ligeledes tager IEX ikke ansvar for, at kundens håndtering af regnskabet er regnskabsteknisk korrekt og følger lovgivningen.
- Ved bestilling af oprettelse, står IEX for at konfigurere integrationen for Kunden. Herfor vil IEX udbede sig adgang (logins) for oprettelse af integration ml. systemerne, samt de nødvendige oplysninger for konfigurationen.
- Efter kørsel af test-ordre efterspørger teknikeren godkendelse på overførsel af ordren og dermed klarmelding af konfigurationen fra Kundens side. Hvis Kunden ikke melder tilbage indenfor 5 hverdage, vil konfigurationen behandles som klarmeldt.
- Du kan indenfor 10 dage efter konfigurationen er klarmeldt få udført alm. konfigurations tilpasninger. Herefter ser vi konfigurationen som fuldført, og reklamation bortfalder medmindre Kunden har en verserende sag med IEX. Yderligere konfiguration kan herefter aftales til IEx normale timetakster. Efter de 10 dage vil IEX stadig supportere på eventuelle fejl, der kan opstå. Henvendelse herom indmeldes af Kunde som supportsag.
- Det er Kundens eget ansvar at tildele de nødvendige login muligheder for at IEX kan levere integrationen, samt besvare nødvendige spørgsmål. Hvis muligt vil IEX undgå at efterspørge logins og i stedet bruge partnerlogins med administrative rettigheder.
- Fakturering af teknikers opsætning er bindende og kan ikke uden god grund krediteres. Opsætning er faktura berettiget efter bestilling af integration. Mener Kunden, at der er belæg for undtagelser, kan der rettes henvendelse til IEX, der vil vurdere sagen. Hvis Kunden forhindrer levering eller sagsforløb f.eks. ved ikke at afgive nødvendige oplysninger, afinstallere plugins e.l., er Kunden stadigvæk fakturaberettiget for at dække sagsforløbet.
- IEX skriver til den mail-adresse, der er angivet ved bestilling. Det er kundens ansvar at tjekke for svar på mail eller for henvendelser fra IEX, der skal reageres på. Ufuldendte opsætninger grundet manglende svar, er ikke grundlag for kreditering eller annullering af opsætning. Det er op til kunden at oplyse, hvis der skal bruges en anden kontaktmail.
- IEX tekniker leverer den bestilte integration ud fra et konfigurationsskema som Kunden besvarer. Opstår der ændringer i forløbet, forbeholder IEX sig retten til at tilbyde det som tillægsydelse af et estimeret antal timer, ud fra de på iex.dk beskrevne timepriser.
- IEX forbeholder sig til enhver tid retten til at opgøre Kunden for tidsforbruget i en given sag.
- IEX tager ikke ansvar for ændringer i systemerne, som har betydning for integrationen.
8. IEX abonnement
- Ydelser, periode og fornyelse
- Ydelser kan variere afhængig af planen du abonnerer på jf. IEX hjemmeside, som typisk er opdelt i Basic, Standard, Premium eller Enterprise abonnementer. Vær opmærksom på, at abonnementer kan variere i forhold til service og features på tværs af versionsnumre af IEX servicen. Kunden er forpligtet til at sætte sig ind i abonnementets begrænsninger ved køb.
- Antallet af ordrer, varer, kunder, lager og andre transaktioner, der må overføres med det valgte abonnement, er faste ud fra de angivne grænseværdier, der er fastlagt ved bestillingstidspunktet. IEX kan til hver en tid ændre abonnementspriser og -begrænsninger. IEX bestræber sig på at kontakte og informere kunde om relevante ændringer. Ved ændringer i abonnement vil kunden typisk kunne fortsætte på abonnementet ud fra de gældende vilkår og begrænsninger ved bestillingstidspunktet. Ved ændringer i abonnement vil nye vilkår dog gøre sig gældende.
- Abonnementer er forudbetalt og løber fra aftalens igangsættelse og perioden ud.
- Aftalen fornyes automatisk op til en ny abonnementsperiode.
- Ordreforbrug tælles fra den første til den sidste dag i måneden, og nulstilles for hver måned til det pågældende ordreloft på kundens abonnement. Ordrer, der ikke er opbrugt, overføres ikke til næste måned, og der kompenseres ikke for det resterende antal ordrer.
- Ændring af abonnement
- Kunden kan ved skriftlig henvendelse til sales@iex.dk få ændret sit IEX abonnement. Ved nedgradering af abonnement modregnes prisforskel ikke, hvorfor det nye abonnement træder i kraft efter den forudbetalte periodes udløb. Ved erhvervelse af et højere abonnement vil der blive faktureret for en ny periode på 6 mdr., hvori der typisk modregnes for den allerede indbetalte periode for det forrige abonnement.
- Kundens abonnementstype kan til enhver tid ændres af IEX uden forudgående varsel. IEX vil typisk redegøre for en opgradering i henhold til de gældende vilkår for dataforbrug mm.
- IEX forbeholder sig til enhver tid retten til at rette henvendelse omkring abonnementer, hvis andre abonnementer menes at være mere fordelagtige for kunden. Dette er oftest, hvis kunden flytter væsentligt større overførsler end normalt, det være sig ordrer, varer eller kunder, for overflytning til en anden abonnementstype.
- Ændring af et abonnement til en mindre type integration kan kun ske ved Kundens skriftlige henvendelse herom for suveræn vurdering af IEX. Der kan forekomme et administrationsgebyr. IEX vil i så fald orientere om dette før ændringen foretages. Der kompenseres ikke økonomisk for ændringer til en mindre type integration i en allerede påbegyndt abonnementsperiode
- IEX kan ved særlig aftale vælge at sætte et abonnement i bero. Som udgangspunkt tilbydes dette ikke som et standard-vilkår, og IEX forbeholder sig retten til ikke at give denne mulighed. I sjældne tilfælde, hvor det er vurderet, at et abonnement kan sættes i bero, vil det resterende af den forudbetalte periode ikke kunne refunderes, ej heller vil den resterende periode kunne gemmes til en senere periode.
- Tilkøbsordrer
- Som alternativ til opgradering af abonnement, tilbyder IEX mulighed for at købe tilkøbsordrer. Jf. paragraf 8.2.3 om ændring af abonnementer, forbeholder IEX sig retten til at tilbyde opgradering i forbindelse med Kundens forbrug af ekstra ordrer.
- Al overforbrug er fakturaberettiget. Hvis kunden ikke selv vælger at optanke ordrer, forbeholder IEX sig retten til at udskrive en faktura ud fra pakkepriserne på tilkøbsordrer.
- Ved manglende optankning af tilkøbsordrer ved overforbrug, hvor IEX skal opfylde for kunde, fyldes der som minimum 250 tilkøbsordrer på, da det medfører administration for IEX.
- Opsigelse
- Opsigelse af abonnement sker igennem IEX dashboard. Ved opsigelse modtager du en bekræftelse på mail. Det påhviler til enhver tid Kunden at kunne dokumentere opsigelsen.
- Abonnement kan opsiges op til datoen før den næste faktureringsperiode påbegyndes. En igangværende periode refunderes ikke.
- IEX kan uden varsel lukke et abonnement ved overskridelse af Fair use transaktionsgrænser (se afsnit 10), ved misbrug af IEX tjenesten, eller hvis kildekoden på nogen måde forsøges efterlignet eller ændret. IEX bestemmer suverænt, hvad der karakteriseres som misbrug af tjenesten.
- Ønsker IEX at opsige et abonnement ved brud på de generelle regler, vil restance svarende til det resterende abonnement ikke tilbagebetales til Kunden. Gene af andre abonnenter og overtrædelse af forretningsbetingelser vil blive betragtet som misbrug af IEX ydelser. Dette kan til enhver tid medføre lukning, samt opsigelse af et abonnement. IEX er i ethvert henseende suveræne i definitionen af misbrug.
9. Demo-periode
- IEX kan uden forudgående varsel lukke demokonti på et hvilket som helst tidspunkt i demoperioden. Demobrugere har ikke krav på overførsel af data eller adgang til support.
- Ved bestilling af tekniker-opsætning kan demo-periode stadig benyttes, men IEX kan fakturere for tekniker-opsætning efter de gældende priser på sitet.
10. Fair use transaktionsgrænse
- IEX har en Fair use transaktionsgrænse for sine abonnementer og hvor mange kunder, varer, ordrer og lagerreguleringer, der kan overføres pr. måned. Dette er af driftmæssige årsager og for at kunne sikre en stabil drift.
- Fair use grænsen pr. måned for Basic abonnement er 5.000 transaktioner, Standard abonnement er 10.000 transaktioner, Premium abonnement er 20.000 transaktioner, Enterprise er 50.000 og Dedicated er 75.000
- IEX forbeholder sig rettigheden til at undersøge forholdende indenfor en periodeafgrænsning, hvis transaktionsgrænsen overskrides. IEX kan til enhver tid foretage en opgradering af abonnement ved overstigelse af Fair use grænsen. IEX vil typisk rette henvendelse til Kunden herom.
- Ved ethvert overforbrug, kan IEX se sig forårsaget til at lukke for overførslen, indtil årsagen til overforbruget er afhjulpet, afklaret, eller der er indgået aftale med IEX herom.
11. Driftsikkerhed
- IEX bestræber sig på så vidt som muligt at oplyse kunder om relevante driftsforstyrrelser. Driftstatus kan findes på http://status.iex.dk
- For at sikre imod udfald overvåger IEX servicens belastninger.
- IEX forbeholder sig ret til at begrænse de udbudte services anvendelsesmuligheder af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager. Dette kan ske uden varsel.
- IEX tilstræber, at kundens services er i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året men stiller ingen garantier herfor. IEX er berettiget til at afbryde driften, når særlige tekniske forhold, herunder vedligeholdelse og reparation, gør det nødvendigt.
- Skulle der være behov for support i forbindelse med driftsforstyrrelser, kan du søge hjælp efter vores gældende betingelser for support.
12. Logging af data
- IEX logger udelukkende data i forb. m. at kunne gensende data eller for at kunne identificere om data er leveret eller ej. IEX logger alle transaktioner såsom kunde, vare og ordreinformationer og lager. IEX logger ikke kreditkortinformationer, kun at det er betalt pr. kreditkort.
- For yderligere uddybning af vores retningslinier ifht. logging af data henvises til vores Databehandleraftale.
13. Support
- IEX yder primært support på egne services og henviser altid til ekstern support hvad angår andre tjenester. Opkobling via IEX’ API anses som værende Kundens egen udvikling, og er ikke omfattet af IEX support, hverken på API-opkoblingen, andre systemer der er tilknyttet API-integrationen, eller på integrationen i sin helhed.
- Henvendelse til IEX support foregår typisk pr. mail support@iex.dk som således kommer ind i ticket system. IEX tilbyder også chat eller telefon support.
- For at opnå den mest overskuelige supporthåndtering foretrækkes supporthenvendelser pr. Mail til support@iex.dk For fejlhåndtering bedes Kunden vedhæfte så meget info som muligt for en hurtigere supporthåndtering fx relevant nummerhenvisning til ordren, varen e.l.
- Henføres fejlen til Kundens egen misligholdelse, forkerte opsætning el. lign. forbeholder IEX sig retten til at fakturere Kunden til den enhver tid gældende timesats.
- Adgang til support henvises til de anviste åbningstider på iex.dk. Supporten fungerer skriftligt via support@iex.dk.
- Ved akutte udfald kan IEX kontaktes inden for de anviste åbningstider på iex.dk, ved at ringe til hovednummeret og trykke sig frem til akut support, hvorefter supporten så vidt muligt vil forsøge at finde en løsning. Bemærk, at akut support kan være faktura berettiget til en opstartspris af 600 kr. + evt. hastetillæg. Dette vurderes ved den pågældende samtale.
14. Opdateringer, opgraderinger og vedligeholdelse af IEX service
- IEX opdaterer og vedligeholder løbende egne services og plugins.
- Opdatering vil ske løbende, mens kritiske opdateringer vil ske hurtigt som muligt. Du er altid velkommen til at kontakte IEX for en opdateringsstatus.
- IEX er ikke forpligtet til at opgradere sin service til nyere versioner, men vil typisk sørge for dette.
- IEX kan se sig berettiget til at tage et opgraderingsgebyr for konvertering til nye versioner af IEX platformen. IEX bestræber sig på at muliggøre det for Kunden at kunne foretage opgraderingen selv, men grundet specialopsætninger mm., kan det kræve en IEX tekniker at opgradere til nye versioner. IEX vil typisk informere sine Kunder om opgradering til nyere versioner samt evt. forventet tidsforbrug.
- IEX er ikke forpligtet til at supportere eller holde en forældet IEX service i drift, men vil bestræbe sig herpå så længe IEX finder det nødvendigt. IEX bestemmer suverænt hvornår en service nedlukkes og det er Kundens eget ansvar at sørge for opgradering til nyere versioner inden servicen lukkes. Kontakt gerne IEX herom.
15. Funktionalitet
- IEX kan af Kunden ikke drages til ansvar for funktioner i kildekode, tilhørende plugins eller andet anvendt programmel i de udbudte services. Herunder hører eventuelle skader, datatab, tabt arbejdsfortjeneste, tab af arbejdstid eller lignende som følge af såvel korrekt anvendte værktøjer som soft- og hardwarefejl eller fejlkonfigurationer.
- Omkostninger til udbedring af skader som følge af kundens overtrædelse af nærværende aftale pålægges Kunden at afholde. Dette omfatter også IEX’ tidsforbrug til den til enhver tid gældende timepris.
16. Priser
- Alle opgivne priser er ekskl. 25% moms. Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet på for den pågælden de ydelse.
- Oplyste priser er gældende pr. bestillingsdato og kan enhver tid ændres af IEX med 1 måneds varsel og vil gælde den næstkommende periode.
- Der tages forbehold for eventuelle trykfejl.
17. Fortrydelsesret og reklamation
- Ved køb af digitale tjenesteydelser i form af annoncer, tilkøb osv. har kunden ifølge lovgivningen ingen fortrydelsesret, og kan som udgangspunkt ikke få refunderet sit køb.
- Der gives på digitale tjenesteydelser ikke 2 års reklamationsret. Du har ret til at få udbedret eventuelle mangler ved tjenesteydelsen, som kan tillægges ydelsens beskaffenhed, med mindre der er tale om egne omstændigheder, eller andre ydre omstændigheder, som IEX efter dansk ret ikke kan blive gjort ansvarlige for.
- Du bedes henvende dig til IEX hurtigst muligt, såfremt du oplever problemer med ydelsen. Fejlen skal rapporteres senest en måned efter forekomsten, ellers vil den betragtes som værende på eget ansvar. IEX forbeholder sig retten til at bortfalde reklamation ved forsinket indmelding af fejl, men forsøger så vidt muligt at være fleksibel i dialog med Kunden.
- Er integrationen i Kundens tilfælde ikke mulig eller fyldestgørende, kan du ved henvendelse få din sag vurderet for refundering.
- Reklamationen skal indeholde en fyldestgørende redegørelse for, hvorfor løsningen ikke svarer til det forventede. IEX er suveræne i vurderingen af sagen.
18. Ansvar
- IEX stiller sin service til rådighed for håndtering og automatisering af data. Al materiale samt software hidrørende til IEX-servicen, tilhører IEX. Kunden har selv ansvar for at benytte redskaber i IEX platform til indledende fejlsøgning og derefter at søge support, hvis yderligere hjælp er påkrævet.
- Det er kundens ansvar at sikre sig, at overførslen giver det forventede resultat og at gøre IEX opmærksom på eventuelle fejl eller ændringer, der måtte opstå.
- IEX indestår for, at den bestilte ydelse vil blive udført på professionel og faglig forsvarlig måde. Der gives ingen garanti for, at ydelsen vil virke efter hensigten ved afvigelser udenfor standard-opsætninger.
- IEX fralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang til systemet eller udeblivende levering af bestilte services/serviceydelser eller andre forhold hos IEX.
- IEX kan ikke gøres ansvarlig for brugers eller tredjemands brug af servicen eller dennes funktioner.
- IEX ApS kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejl som skyldes tredjepart.
19. Tredjeparts systemer og applikationer
- For visse tredjeparts-systemer, vil faktureringen foregå via tredjepart. Gældende for alle integrationer er, at de bliver tilknyttet et abonnement.
- Abonnement hos IEX dækker ikke ekstra gebyrer og tilkøb, som måtte forekomme hos tredjeparter for at muliggøre integration. Det er kundens ansvar at undersøge betingelser hos leverandører af systemer, der integreres, og IEX fraskriver sig ansvaret for at oplyse kunder om ændringer i vilkår, priser og tjenester hos tredjeparts systemleverandører.
- IEX fraskriver sig al ansvar for konflikter med tredjeparter.
- IEX står ikke til ansvar for manglende dataoverførsel som følge af nedbrud hos tredjepart eller underdatabehandler. IEX vil så vidt muligt tage forhåndsregler for at mindske datatab, men kan ikke garantere fejlretning før tredjeparten eller underdatabehandleren løser fejl eller nedbrud.
- IEX opdaterer og vedligeholder løbende egen kode. Der tages forbehold for ændringer hos tredjeparter, der umuliggør integration eller grundlæggende ændrer på IEX’ forretningsvilkår. IEX vil typisk varsle kunder ved relevante ændringer i IEX’ ydelser og vilkår, forårsaget af ændringer hos tredjepart.
- Al form for fejlretning forårsaget af tredjeparts-ændringer, der foretages af IEX på kundens anmodning, er fakturaberettiget. IEX vil typisk oplyse om dette, inden arbejdets påbegyndelse.
20. Ændringer i betingelser
- IEX forbeholder sig ret til med samtidig varsel at ændre nærværende salgs- og forretningsbetingelser. IEX vil så vidt muligt oplyse Kunden om ændringer af betydningsfuld karakter.