Vilkår og Proces for Bestilling med opsætning af tekniker

Øredifference

Sådan bestiller du Teknikeropsætning

Du bestiller teknikeropsætning under bestilling af integrationen ved at vinge flueben af i “Vælg tekniker-opsætning” under bestillingen af en ny integration. Har du en eksisterende integration, kan du altid få en IEX-tekniker til at færdiggøre din opsætning ved at trykke “Bestil opsætning”, når du er logget ind.

sådan foregår Opsætningen

Ved bestilling af opsætning, varetager IEX den fulde opsætning og test af integrationen.

Til opsætningen vil vi efterspørge den nødvendige adgang til dine systemer for at kunne varetage konfigurationen. Vi opsætter en standard konfiguration med udgangspunkt i best practice-erfaringer. På vores produktsider for dine valgte systemer findes beskrivelser af, hvordan kombinationen typisk opsættes.

Når integrationen er konfigureret, tester vi en overførsel, og du vil blive bedt om at godkende overførslen for at sikre, at resultatet er tilfredsstillende. 

Ved opsætningen konfigurerer IEX selve integrationen, men hvis der opstår problematikker, der bunder i mangelfuld opsætning af dine systemer, har du selv ansvaret for at lave de nødvendige tilpasninger i dine systemer.

Kommunikationen omkring opsætningen foregår så vidt muligt på skrift. Dette er for at sikre, at vi får besvaret alle dine spørgsmål fyldestgørende.

Her finder du den vejledende Leveringstid

Ved bestillingen finder du en vejledende leveringsdato. Modtager vi ikke alle de påkrævede oplysninger, såsom logins, ved bestilling, pålægges det givne antal dage, før vi modtager de påkrævede oplysninger til leveringstiden.

Opsætningen påvirker ikke driften af dine systemer, og du kan fortsat bruge dine systemer under den igangværende opsætning.

Fordele

Erfarne teknikere

Opsætningen af din integration varetages af kyndige eksperter, der har et indgående kendskab til systemerne.

Best practice

Du får en integration, der overholder generelle standarder for god datahåndtering, og som giver et overskueligt overblik.

Kom godt i mål

Vi lukker ikke forløbet før, din integration er gennemtestet, og du har godkendt et tilfredsstillende resultat.

Hvordan foregår Faktureringen

Faktureringen foregår i to delbetalinger ved bestilling og levering. Ved bestilling faktureres første del af opsætningen. Opsætningen påbegyndes først, når første del er betalt. Ved levering faktureres anden del og abonnementet igangsættes.

Avancerede tilpasninger Tilbud på tilpasninger

Prisen for opsætning dækker alle opsætninger, der kan laves med de indstillinger og tilpasningsmuligheder, der er tilgængelige i platformen. Ønskes der funktionaliteter, der kræver særlige tilpasninger, vil teknikere oplyse om dette og afgive et ekstra tilbud på opsætningen. Tilbuddet skal bekræftes eller afvises skriftligt, inden sagen fortsættes.

Særlige tilpasninger kan typisk løses via IEX’ mapping-værktøj, der er en udvidelse til abonnementet.

Gode råd For et effektiv forløb

For et effektivt forløb med opsætning af integrationen, skal dine systemer være sat op og funktionelle.

Har du en igangværende konfigurationen i dine systemer, eller befinder dine systemer sig på et testmiljø, er det vigtigt, at du oplyser teknikeren om det, så forløbet kan aftales.

Her er eksempler på typiske faldgruber, der kan forsinke vores levering:
– manglende varenummer/SKU i webshop
– manglende opsætning af momsberegning i webshop

I disse tilfælde vil vi gøre opmærksom på, hvilke tilpasninger der skal foretages i dine systemer.

Såfremt du har særlige ønsker til opsætningen, må du gerne fremlægge dem så tidligt i forløbet som muligt, så vi kan nå at tilgodese dem, inden testfasen påbegyndes.

vilkår og forbehold Ikke alt er muligt

Vi kan levere langt de fleste meningsfulde opsætninger af integrationer imellem dine systemer. Der kan dog være tilfælde, hvor vi vælger ikke at tilbyde den ønskede konfiguration. Dette er tilfælde, hvor der ønskes konfigurationer, der ikke gængse praksisser omgåes i en grad, hvor vi af erfaring ved, at det vil volde problemer, så en stabil drift ikke kan garanteres.

Vores platform er underlagt systemers egne interne regler og i nogle tilfælde efterspørges opsætninger, der ikke er teknisk mulige, hvorfor vi kan være nødsaget til at sige nej til at varetage opsætningen.