Vi er glade for at kunne lancere fuld OSS-understøttelse på integrationer til Visma e-conomic!
Scroll ned til sidste afsnit for info om, hvordan du kommer i gang med OSS.
Hvad er OSS?
Den 1. juli 2021 blev momsreglerne ved privatsalg i EU ændret, og der blev indført en fælles beløbsgrænse på 10.000 euro pr. år. Dette betyder, at virksomheder skal betale den pågældende momssats for varesalget i forbrugslandet, hvis det samlede salg til andre EU-lande sammenlagt overstiger 10.000 euro pr. år.
Ved tilmeldingen til MOSS-ordningen (også kaldet OSS) skal danske virksomheder kun angive moms af deres B2C-salg i hele EU til SKAT. Man slipper derfor for at indberette momsen i de respektive lande.
Automatisering af momshåndtering
Dog kan bogføring af salg med flere forskellige momssatser være meget snørklet at holde styr på i ét regnskab.
For at gøre det administrative arbejde lettere for dig, har vi derfor været igennem en intens udviklingsproces og betaperiode for at kunne understøtte OSS og automatisere håndteringen af flere forskellige momssatser i samme regnskab.
I samarbejde med e-conomic har IEX udviklet funktionaliteten til at bestemme momssatsen ud fra landet på webshop-ordrer, hvis indenfor EU. Normalt vil dette være styret af varegruppen i e-conomic.
E-conomic har udviklet en One Stop Shop-understøttelse (OSS) til håndtering af landespecifikke momskoder for hvert EU-medlemsland. Dette gør det muligt at registrere salgene på landespecifikke salgskonti.
Vi har været i et tæt samarbejde med e-conomic for at sikre, at funktionaliteten i deres API var ordentligt gennemprøvet. Som bruger får du derfor den bedste sikring i, at dine ordrer og fakturaer håndteres efter den korrekte momsopsætning – så du kan trygt slappe af og lade integrationen gøre arbejdet for dig.
Dermed er det blevet gjort let og tilgængeligt at håndtere moms på tværs af flere forskellige lande i samme regnskab.
OSS er understøttet til både fakturaer og ordrer i e-conomic.
Hvordan kommer jeg i gang?
For at komme i gang, skal du først klargøre dit e-conomic regnskab til OSS. Derefter skal du aktivere funktionaliteten i IEX (se beskrivelse nedenfor).
For vejledning til opsætning af OSS i e-conomic, gå til:
https://www.e-conomic.dk/support/artikler/opsaetning-af-moms-one-stop-shop
Når dette er klar, skal du gå til:
app.iex.dk -> Visma e-conomic -> Settings -> Order settings -> Sæt flueben i “Aktiver Moms One Stop Shop”
Læs mere:
Du kan læse mere om de nye momsregler her:
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2298803
Du kan også læse vores kundecase på Reelight, der har gennemtestet funktionaliteten:
https://iex.dk/om-iex/kundecase-reelight/