IEX deltog for første gang på Ehandelsdagen 2025. Med to stande og mange gode samtaler blev dagen et inspirerende møde med både e-købmænd, samarbejdspartnere og nye bekendtskaber – alle med det samme mål: at skabe mere effektive forretninger gennem teknologi og automatisering.
Fokus på automatisering – og friskbrygget kaffe
Vi deltog med to stande, hver med sit formål – men med en fælles ambition om at gøre e-handel lettere.
På den ene stand demonstrerede vi, hvordan IEX hjælper virksomheder med at automatisere dataen mellem webshops, regnskabssystemer og indløsere. Løsninger, der fjerner manuelle opgaver og frigør tid til det, der virkelig betyder noget: forretningen.
Den anden stand var lidt mindre teknisk – men ikke mindre populær. Her stod vi som kaffesponsor med friskbrygget kaffe fra Kaffeskuden. Det blev et naturligt samlingspunkt for både netværk og gode snakke om alt fra integrationer til fremtidens e-handel.

Samtaler, der giver værdi
Det var en fornøjelse at møde så mange engagerede og nysgerrige e-købmænd. Gennem hele dagen oplevede vi en tydelig interesse for automatisering, optimering og systemintegration – emner, der ligger os nært og som vi hver dag arbejder på at gøre hverdagen nemmere for webshopejere.
Tak for denne gang
Vi ser tilbage på en stærk debut på Ehandelsdagen med stor taknemmelighed – og med endnu større forventninger til næste gang.
Tak til arrangørerne for et velplanlagt event og til alle, der lagde vejen forbi vores stande. Vi glæder os allerede til næste år.