Den 18. September 2024 deltog IEX endnu engang på Digitaliseringsdagen, denne gang i Fredericia. Her var vi repræsenteret med stand og vores CEO, Niel Rokkjær, stod igen på scenen med oplægget “Den digitale vej til valid bogføring af eCommerce.” Niel gav de mange fremmødte et inspirerende indblik i, hvordan vi hos IEX understøtter vækst og optimering for webshops ved at automatisere bogføringen.
I takt med at digitalisering er kommet for at blive er automatisering af bogføring nemlig blevet helt afgørende for e-handelsvirksomheder.
Niel forklarede, hvordan vi hos IEX sikrer korrekt og pålidelig bogføring gennem integration og validering af de data, der flyttes fra kundernes webshop til deres regnskabssystem. Det giver virksomhederne et fuldt økonomisk overblik uden at skulle bruge tid på manuelle opgaver.
Niel fortalte også om, hvordan IEX gør en forskel for både webshopejere og revisorer ved at fjerne besværet i dataoverførsler mellem e-handelsplatforme og regnskabssystemer. Vores platform gør det hele mere enkelt og effektivt, minimerer risikoen for fejl og giver brugerne et klart overblik over deres data. Som han beskrev, fungerer IEX som en “digital fragtmand,” der sørger for, at data fra webshop til regnskab flyttes sikkert og uden bøvl. Han fremhævede også vigtigheden af løbende validering, så både revisorer og virksomheder kan stole på, at deres data altid er korrekt og nem at arbejde med – noget, der er blevet endnu vigtigere i en digitaliseret verden.
Vi har samlet de vigtigste pointer fra Niel’s oplæg, og hvis du er nysgerrig, kan du finde hele oplægget her.
Hovedpunkter fra oplægget
Digitalisering af bogføring: Niel fremhævede nødvendigheden af automatiserede bogføringsprocesser i e-handelsvirksomheder. For at sikre korrekt og rettidig bogføring skal data flyde gnidningsfrit mellem systemer og specialiserede løsninger – en proces, som IEX gør let og effektiv.
Validering af data: For at opfylde kravene i bogføringsloven og skabe et pålideligt kontrolspor er det essentielt at validere data. IEX tilbyder funktioner, der sikrer præcise overførsler og korrekt match af data som ordre-referencer, kunde-id’er, totaler og momsbeløb, så virksomheder kan have fuld tillid til deres bogføring.
Effektiv håndtering af udbetalinger: En af e-handelens udfordringer er at få udbetalinger til at stemme med fakturaerne, især når betalinger ofte sker i samlede puljer og med modregnede gebyrer. IEX’s “Paymatch”-funktion automatiserer denne proces og giver dermed et klart og detaljeret overblik over alle betalingstransaktioner.