Efteråret startede ude med fuld fart på

Vi har været rundt i landet, mødt mange spændende mennesker og fået masser af inspiration med hjem

Vi lagde ud med e-conomic Partnerdag 2025, som i år blev afholdt både i København og Aarhus. Partnerdagene er altid noget helt særligt, for her handler det om samarbejde, relationer og udvikling. Det var virkelig inspirerende at møde så mange engagerede deltagere og partnere fra branchen, som alle brænder for at skabe bedre løsninger.

Kort efter deltog vi i Digitaliseringsdagen 2025 i Fredericia, hvor fokus var på, hvordan virksomheder kan tage næste skridt i deres digitale udvikling. Det var en dag fyldt med inspirerende oplæg, spændende cases og gode snakke om alt fra automatisering til smartere arbejdsgange. Det var tydeligt at mærke, hvor hurtigt tingene udvikler sig, og hvor meget potentiale der stadig er i at tænke digitalt på tværs af brancher.

Nye relationer og partnerskaber på tværs

Et af de helt konkrete resultater fra vores messeaktiviteter er et nyt partnerskab med Peak Systems, der hjælper webshops med at holde styr på lageret. Samarbejdet opstod faktisk på baggrund af de møder og samtaler, vi havde ude på messerne, og det passer perfekt ind i vores portefølje af systemer.

"Nyt" ansigt i partnerteamet

Vi har også budt velkommen til Oliver W. Kruse, som har skiftet rollen som Product Sales Specialist ud med rollen som Partner Manager i partnerteamet. Sammen med Casper Ragn bliver han en vigtig del af arbejdet med at styrke relationerne til både partnere og forhandlere hos IEX.

Tak for snakken

Tak til alle jer, vi har mødt og talt med. Det har været en fornøjelse at dele viden, inspiration og ideer med så mange engagerede mennesker.

Vi ses igen til E-handelsdagen 2026

Allerede nu glæder vi os til næste store arrangement, E-handelsdagen den 5. februar i Skive. Her samles hele e-handelsbranchen til en dag med oplæg, netværk og masser af ny viden. Vi ser frem til at være en del af det igen, og ikke mindst til at møde mange af jer der.

Efteråret er kun lige begyndt, og vi glæder os til alt det, der venter forude.