KundecaseReelight

Struktureret og glat proces omkring lagerbeholdning, fakturering og det andet administrative arbejde.
“Nu kører det helt automatisk, hvilket minimerer fejlene”
Reelight designer og producerer cykellygter med øje for nordisk æstetik og enkelhed. Online-delen af forretningen består af både en B2B- og en B2C-webshop.

Automatiseret bogføring af webshop-salg med lagerstyring og OSS

  • Automatisering af regnskab
  • Lagerstyring
  • One Stop Shop

Reelight designer og producerer cykellygter med øje for nordisk æstetik og enkelhed. Online-delen af forretningen består af både en B2B- og en B2C-webshop.

“Vi vil gerne med færrest mulige midler håndtere flest mulige ordrer. Derfor har vi behov for en rimelig struktureret og glat proces omkring lagerbeholdningen, faktureringen og alt det andet administrative arbejde omkring vores webshops.”

Behovet for automatisering kom naturligt med et stigende ordreantal, hvor det blev en større opgave at holde styr på regnskabet. Integrationen fra IEX sørger for, at systemerne taler sammen, så ordrer fra Shopify-webshoppen automatisk oprettes i Visma e-conomic-regnskabet.

reelight cio11 scaled e1678349735427

“På den nye version overføres der også kreditnotaer. Så det er én ting mindre, vi skal huske at gøre manuelt, og vi skal ikke til at lede efter en difference på grund af en kreditnota, der er smuttet. Der er generelt mindre administrativt arbejde omkring webshop-salget og færre fejlkilder, når systemet blot håndterer den slags opgaver for dig.”

Varerne, der sælges på B2B-shoppen håndteres på et eksternt lager. Varerne i B2C-shoppen afsendes fra et mindre pluklager på Reelights kontor. I regnskabet holdes der styr på lagerantallet, der automatisk synkroniseres med begge webshops.

“Før der kom lagerstyring på, opstod der udsolgte situationer, hvor en kunde havde købt en vare, der faktisk lige var blevet udsolgt. Det går ud over kundeoplevelsen og er tidskrævende for os at behandle. Nu kører det helt automatisk, hvilket minimerer fejlene.”

reelight cio37 scaled e1678349804106

En stor del af Reelights omsætning kommer fra EU-medlemslande, og virksomheden er derfor over beløbsgrænsen, hvorfor de skal opkræve den gældende momssats for landet, der sælges til.

“Med den nye grænse på 10.000 euro var vi nødt til at granske hele vores setup. Vi kunne godt trække en rapport fra Shopify og håndtere tallene manuelt, men dette ville betyde, at vi skulle stoppe integrationen for at undgå dobbeltbogføring.”

I samarbejde med e-conomic udviklede IEX funktionaliteten til at bestemme momssatsen ud fra webshop-kundens medlemsland. Hos e-conomic blev der udviklet en OSS-understøttelse til håndtering af landespecifikke momskoder for hvert EU-medlemsland. Dette gør det muligt at registrere salgene på landespecifikke salgskonti.

“Vi havde en fin dialog med IEX om, hvordan dette skulle løses. Vi er glade for, at det hele kom på plads, så vi kan beholde den funktionalitet som integrationen tilbyder, og samtidig honorere EU-lovgivningen.”

Nye momsregler fra 1. juli 2021
Den 1. juli 2021 blev momsreglerne ved privatsalg i EU ændret, og der blev indført en fælles beløbsgrænse på 10.000 euro pr. år. Dette betyder, at virksomheder skal betale den pågældende momssats for varesalget i forbrugslandet, hvis det samlede salg til andre EU-lande sammenlagt overstiger 10.000 euro pr. år. Ved tilmeldingen til MOSS-ordningen skal danske virksomheder kun angive moms af deres B2C-salg i hele EU til SKAT.

Vil du også samarbejde med IEX?