KundecaseDreaminfluence: Drømmen om et automatisk flow

“Når vi laver noget i Chargebee, så sker det i e-conomic. Det synes jeg er sindssygt fedt.”
René Plesner

Dreaminfluence

Hos Dreaminfluence er det René, der har det daglige ansvar for både integrationen og bogføringen. Det giver ham fuld indsigt i, hvordan systemerne arbejder sammen – og i hvor høj grad det sparer tid og mindsker fejl.

“Generelt set, så synes jeg, at det kører rigtig godt. Jeg sidder med integrationen til daglig og er glad for, at det hele spiller.”

Integrationen sikrer, at fakturaer, betalinger og kreditnotaer automatisk overføres fra Chargebee til e-conomic. Det betyder mindre manuelt arbejde og større sikkerhed for, at alt stemmer.

“Alt fra Chargebee ryger over i e-conomic – og omvendt. Det gør vores månedlige opfølgning nemmere og hurtigere.”

grJ1KpwoBi2gui7Pt8iTzudm28

Stripe-integration for fremtidig afstemning

Dreaminfluence modtager betalinger gennem Stripe, og med IEX som bindeled er integrationen sat op til at automatisk indlæse udbetalingsrapporter og tilknyttede gebyrer direkte i e-conomic. Det betyder, at indtægter og gebyrer håndteres hver for sig, og at afstemningen af tilgodehavender sker automatisk.

“Det fjerner en arbejdsopgave – og det er jeg glad for.”

Ved at knytte betalinger direkte til udbetalinger og fakturaer opnår Dreaminfluence et endnu bedre overblik og et mere præcist regnskab.

En integration med indsigt og tilpasning

Vi hos IEX specialiserer sig os i at bygge bro mellem systemer – og tilbyder en stabil, fleksibel og intelligent platform til dataintegration. Med IEX som bindeled mellem Chargebee, e-conomic og Stripe, bliver det muligt at automatisere en lang række manuelle arbejdsgange og sikre konsistens i regnskab og abonnementsstyring.

Eksempler på hvad integrationen kan:

  • Automatisk overførsel af fakturaer og kreditnotaer fra Chargebee til e-conomic

  • Håndtering af debitorer, så kundeoplysninger automatisk matches og opdateres

  • Overførsel af produktlinjer, abonnementstyper og faktureringsinformation til regnskabet

  • Understøttelse af både kortbetalinger og manuel fakturering med differentieret behandling i e-conomic

  • Afstemning af Stripe-udbetalinger med fakturaer i e-conomic, inkl. gebyrer og nettobeløb

  • Mulighed for at konfigurere regler for bogføring, eksempelvis baseret på betalingsmetode eller fakturatype

Integrationen er ikke en standardløsning, men kan tilpasses den enkelte virksomheds behov. Hos Dreaminfluence er opsætningen blevet justeret efter deres kombinerede betalingssetup og ønsket om fleksibilitet i den regnskabsmæssige håndtering.

Anmeldelse nr. 100 – og 5 stjerner på Trustpilot

Dreaminfluence markerede en vigtig milepæl for IEX, da de blev anmeldelse nr. 100 med 5-stjerner på Trustpilot. En blåstempling af det stærke samarbejde og den højtydende integration.

"Vi har haft stor succes med at benytte IEX til at forbinde vores abonnementsystem med vores økonomisystem. Samarbejdet med deres tekniske team under opsætningen har været en fornøjelse, og alle vores ønsker er blevet imødekommet. Vi har nu brugt integrationen i to måneder, og den fungerer præcis som ønsket – derfor kan vi varmt anbefale IEX"

Fremtidssikret og klar til skalering

Med integrationen mellem Chargebee og e-conomic – og med Stripe som betalingsmotor – har Dreaminfluence fået en løsning, der både frigør ressourcer og minimerer fejl. Nu bruges tiden på forretningsudvikling og vækst, ikke på manuelt tastearbejde.

“Jeg kan mærke, at det sparer tid – især med afstemning og overblik. Det gør det hele væsentligt nemmere.”

René Plesner
Dreaminfluence er en dansk SaaS-virksomhed, der tilbyder en alt-i-én influencer marketing-platform, som hjælper brands med at opbygge, administrere og skalere deres samarbejde med influencere. Platformen forbinder virksomheder med over 25.000 verificerede mikroinfluencere på tværs af Europa og anvender AI-teknologi til at sikre det rette match mellem brand og influencer.​